Sådan fungerer BrygSelv-konceptet

Hvilken øl skal man brygge?

1: BESTIL TID TIL BRYGNING

Du starter med at booke en tid til brygning. Du kan godt brygge alene, men det ER nu hyggeligere, hvis du tager nogle venner med. Vi anbefaler, at I er 3 mand om en bryg, men I kan være op til 5 mand. Vi kan køre 6 hold ad gangen i Odense og op til 10 hold på en gang i København.

Smag og beslut

2: SMAG OG BESLUT

Når I ankommer, begynder I med at smage på øllet. Vi har mere end 100 opskrifter, og der er altid mellem 18 og 20 fadølshaner med smagsprøver. Når det er besluttet, hvad der skal brygges, fortsætter I til bryggeafdelingen.

BrygSelv sørger for en hyggelig dag

3: BRYG OG HYG

Så vejer I ingredienser af og brygger selv øllet, mens I bliver ved med at smage på vores mange forskellige øl for at holde inspirationen. Vores friske og dygtige brygmestre hjælper jer med at følge opskriften og få det bedste resultat. Hele processen tager ca. 2,5 timer.

Efter 14 dage kommer du igen og tapper din øl

4: TAP OG GIV DIN ØL NAVN

Når øllet har gæret og lagret hos os (minimum 14 dage), kommer I forbi igen og tapper jeres dejlige øl på flaske, dåse eller fustage.

Etiketter hos BrygSelv

5: DESIGN EGEN ETIKETTE

Nu mangler I bare at påsætte etikette på jeres øl. Etiketten kan I selv designe, så øllene bliver jeres helt egne og meget personlige.

Bryg jeres helt egen øl fra BrygSelv

6: NYD JERES ØL

I kan nu nyde jeres egen bryggede øl derhjemme med venner, familie eller kollegaer. Skål 🙂