STOUT OG PORTER

1

Fynsk Stout

Alc. 6,3%. Er du til en rund stout med masser af lakridssmag, vil du høre englene synge, når du smager denne. Med sin runde krop og forholdsvis lave bitterhed, kan selv folk, der ikke er stout-elskere, nyde denne stout. Bitterheden er i den lavere ende og humlesmagen ikke dominerende, men den giver dog et frisk pust til den ellers tunge øl.

Hvis du kan lide: Fyen`er fin...

2

Export Stout

Alc. 6,9%. Denne stout er kraftig med en god og rund smag af karamel, lakrids og brændt malt. Farven er sort og øllen føles fyldig og blød i ganen. Bitterheden er moderat og balancerer godt med sødmen fra malten, så den hverken er for tør eller for sød. Et godt bud til den, der virkelig værdsætter en god stout.

Hvis du kan lide: Det let bitre, sorte øl.

3

Creamy Porter

Alc. 5,5%. Typisk let tør porter med en fyldig smag af chokolade, malt og et lille stænk lakrids. Farven er mat sort og øllen har et cremet flot skum, der gør den behagelig cremet at få i munden. Bitterheden er ret svag og fint afstemt til øllens bløde smag.

Hvis du kan lide: Anchor Porter.

4

Irish Stout

Alc. 4,3%. Vores version af den legendariske Guinness. Øllen er en let bitter stout med en tydelig smag af ristet malt, en anelse chokolade og en lille smule røg. Farven er sort. Bitterheden er forholdsvis høj, men opvejes fint af den fyldige smag og sødme.

Hvis du kan lide: "Slainte" (is the thing you say before you take the first sip of your Guinness).

5

Blackfly Stout

Alc. 4,8%. En let stout med en fin klar smag af ristet malt og en smule brændt smag. Farven er dyb sort og bitterheden er moderat og stemmer godt overens med den lette smag af karamel og lakrids. En stout, man godt kan nyde mere end én af. Det samlede indtryk er behageligt og let.

Hvis du kan lide: Gritty McDuffs.

6

Russian Imperial Stout

Alc. 8,5%. Stouten kommer fra England. Under Zar-tiden lavede man en export udgave, der var noget kraftigere og tungere i smagen. Dette faldt i god smag hos Zarens hof i Rusland og øltypen blev derfor kendt som "Imperial Stout". Dette er en stout, der har lidt mere af det hele. En meget kraftig og fyldig smag af brændt malt, karamel, lakrids, kaffe og chokolade. Farven er kulsort og bitterheden er høj. Styrken er også i top.

Hvis du kan lide: At udfordre dig selv.

7

Sweet Stout

Alc. 6%. Øllet lever fint op til sit navn, da denne stout er let bitter, men stadig har den gode smag af den ristede sorte malt, der giver en lidt brændt smag. Med en anelse af kaffe, chokolade og lakrids.

Hvis du kan lide: En blød, let sød stout

8

Coffee Porter

Alc. 5,9%. En fyldig porter med kaffe, der kan smages. Bitterheden er medium. Humlesmag og aroma spiller i fin harmoni med den mørke malt og kaffebønnerne.

Hvis du kan lide: En aften foran pejsen.

9

Choko Milk Stout

5,6%. Mild silkeblød stout, der er mørk som natten. Denne stout har en kraftig aroma og smag fra chokolademalten. Humlen er Cluster humlen der er den ældste humle dyrket i USA. Den er lidt sødlig frugtig ala honningmelon, banan og
abrikos, sammen med en vis krydrethed.

Øllen er tilsat laktose, der gør den cremet og sød.

Hvis du kan lide: Chokolade Milk Stout fra USA