LYSE ALES

1

Cream Ale

Alc. 4,8%. Lys og frisk ale med en dejlig afrundet smag af malt. Duften er en smule blomstret med indslag af korn. Bitterheden er relativ lav, men går fint sammen med en let fyldighed.

Hvis du kan lide: En lille frisk over hegnet.

2

Bass Pale Ale

Alc. 4,9%. En lækker kobberfarvet ale med god fyldig smag. Pale alen, der er for briterne hvad bajeren er for danskerne, har en god humlebitterhed.

Hvis du kan lide: Bass.

3

Conners Ale

Alc. 4,9%. Mørk gylden eller kobberfarvet ale. Smagen er en anelse fyldig og da humlebitterheden er moderat, er helhedsindtrykket en ale med en lille smule "gods" - trods en ikke særlig høj alkoholprocent.

Hvis du kan lide: Conner’s Ale.

4

Extra Stock Ale

Alc. 5,3%. En lys ale med en meget blød og afrundet smag af malt. Duften er en smule maltet med en lille snert af citrus, der kommer fra Cascade-humlen. Øllen er meget lidt bitter og har et friskt og let drikkeligt helhedsindtryk.

Hvis du kan lide: Old Stock Ale.

6

Vipstjert

Alc. 4,6%. En pale ale med en bitterhed lige i overkanten, men nyder du humlesmagen og humlearomaen, så prøv denne ale, der er brygget på en ren Cascade-humle. Farven er lys gylden, kroppen er let, bitterheden moderat og den er lige til at gå til, så man kan sagtens fristes til at drikke mere end en.

Hvis du kan lide: At blive fristet.

7

Okie Pale Ale

Alc. 4,8%. En pale ale i den lidt tungere ende. Farven er rav og smagen er fyldig og kompleks med en smag af karamel og små glimt af chokolade. Humlebitterheden er pænt høj uden at dominere. Resultatet er en dejlig læskende øl, der forkæler ganen med mange smagsindtryk

Hvis du kan lide: En øl til osten.

8

Pale Ale Diamond

Alc. 4,8%. En ale af bitter-typen. Tros navnet er farven lys brun. Smagen er meget udtalt med karamel og malt og en anelse brændt. Humlebitterheden dominerer denne øl med en tør og meget markant bitterhed. En utrolig læskende øl.

Hvis du kan lide: Double Diamond.

9

Alsacian Ale

Alc. 6,4%. En flot og let gylden ale, der som sit alsaciske forbillede, Fishers, er en dejlig frisk, men også smagfuld ale. Smagen er en anelse maltet og duften er frisk med et anstrøg af æble og korn. Humlebitterheden er ret lav, og øllen er med sin fine lette krop en fremragende tørstslukker.

Hvis du kan lide: Fisher d’Alsace.

10

Mols Export

Alc. 4,9%. Lys, let ale med en tør og markant maltsmag. Duften er en anelse sødlig med et strejf af humle. Alen har en let humlebitterhed og er en frisk og dejlig oplevelse.

Hvis du kan lide: Molson Export.

11

Canadian Golden Ale

Alc. 5,1%. Flot gylden ale med en meget let og lækker smag af malt og med et strejf af hvede. Duften er let med tydelig maltduft og en anelse blomstret. Humlebitterheden er ret lav og passer fint til øllens fine krop.

Hvis du kan lide: Molson Laurentide.

12

Al Rhino

Alc. 4,8%. En god ravfarvet ale med en smag der fylder godt i munden. Duften er præget af karamel og en anelse chokolade foruden noter af blomster, der kommer fra Saaz- og Cascade-humlen. Øllen er let bitter, men sammen med den noget fyldige smag, fremstår øllen som meget helstøbt.

Hvis du kan lide: Albino Rhino

13

Summertime

Alc. 5,5%. Lys ravfarvet ale med medium krop. Chinook-humlen afgiver en let krydret og let røget smag med et indslag af enebær, basilikum og lavendel samt en afbalanceret citrus-note. En øl der helt sikkert kan nydes af de fleste.

Hvis du kan lide: At have selskab.

14

Humletrold

Alc. 5,8%. "Hvem er det der banker på min bro?". Det er bare mig den lille humletrold. Jeg kommer med masser af bitterhed i min let fyldige krop. Min farve er mørk gylden, min humlesmag og aroma er høj. Så hvis du er til en meget bitter øl, vil du ikke undvære mig igen.

Hvis du kan lide: Det fjerner lakridsen mellem tæerne.

15

India Pale Ale

Alc. 5,6%. Briternes forkærlighed for pale ale skabte denne øl. De engelske tropper i Indien skulle have pale ale, men øllet blev dårligt på den lange tur syd om Afrika. Løsningen var at tilsætte mere humle og IPA var skabt. Denne øl er er kendetegnet ved en meget høj bitterhed og en fyldig krop med en meget markant maltsmag. Duften er meget præget af citrus og karamel.

Hvis du kan lide: Blomster og bitterhed.

16

American IPA

Alc. 5,6%. Denne amerikanske IPA har en frisk og fyldig smag, der vækker ens smagsløg. Den høje bitterhed sammen med den let fyldige krop gør øllen til en fuldendt smagsoplevelse for IPA-elskere. Med sin høje humlesmag og humlearoma, er dette helt sikkert et hit.

Hvis du kan lide: Lidt krads i kæberne.

17

Belgian Trippel

Alc. 8%. Vor version af den kendte belgiske Duvel, der betyder djævel. For djævelen har også en finger med i spillet her. Øllen er lys-gylden med en meget frisk og maltet smag, der ikke lader ane, at dette også er en meget stærk øl. Duften er frisk og noget blomstret, og humlebitterheden er moderat.

Hvis du kan lide: Duvel.

18

Little Creature Pale Ale

Alc. 4,7%. Eller lille "kræ" på dansk. Denne pale ale er en af Vest-Australiens mest populære ales. En rigtig tørstslukker, der med sin gyldne farve og lette krop, passer fantastisk godt til en varm sommerdag. Cascade-humlen giver øllen en frisk bitterhed med et strejf af blomster og citrus.

Hvis du kan lide: Little Creatures Pale Ale.

19

Odense Ale

Alc. 4,9%. Denne ale kan Odense være stolt af. Den favner bredt og ser godt ud med sin lyse ravfarve og lækre skum på toppen. Øllen er let bitter med en dejlig rund smag af malt, krydret med en anelse chili og lakrids.

Hvis du kan lide: Noget rundt og blødt.

20

Dark Waterloo

Alc. 5,2%. Mørkebrun øl med masser af smag. Let fyldig krop og medium bitterhed. Øllen har en dejlig smag af malt, kaffe og chokolade, -uden at nogen af dem bliver for dominerende i forhold til hinanden.

Hvis du kan lide: Waterloo Dark

21

Sommersol

Alc. 5,1%. Fin afstemt gylden ale, der har en let krydret smag og en lille snert af bitterhed fra Hallertau- og Cascade-humlen. Den går dog fint i spænd med en runde maltsmag. For at give den et ekstra twist, er der tilsat lidt lyng og appelsin.

Hvis du kan lide: Sommer og sol.

22

Amerillo Pale Ale

Alc. 4,7%. Denne gyldne pale ale er, som navnet siger, brygget på den amerikanske Amerillo-humle. Med sin fine gyldne farve og lette krop danner den et meget fint sammenspil med en karakteristisk grapefrugt aroma.

Hvis du kan lide: Lidt krads i ganen.

23

Aussie Ale

Alc. 4,7%. Vores bud på Australiens meget populære 4xbitter. Den lette krop, lave humlesmag og lette humlearoma opfordrer til en tur på hesteryg omkring Ayers Rock.

Hvis du kan lide: 4 x bitter.